Lifestyle Arkiv - www.grandts.com - 2008 - 2026 V. 24.0

Fleksjob strammere end fængsel?

John Grandt — Wed, 01 Apr 2026 04:36:50 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Fleksjob mere stramt end et fængsel?

Fleksjob systemet er på mange måder mulighedernes holdeplads, for de der er ramt af den ene, eller anden form for sygdom. Og dermed ikke er fuldt ud arbejdsduelig (læs normale 37 timer) men det er også et system, hvor man, så snart man modtager en krone i offentlig ydelse, tilsyneladende skylder staten al sin fritid og dermed til dels også sin personlige frihed. Dermed kan man reelt sidestille at fleksjob er strammere end fængsel.

Tal ikke højt om frivilligt arbejde

Top Photo Courtesy of Alexander Jawfox unsplash.com

Jeg er blevet tudet ørerne fulde af, at jeg skal udnytte min arbejdsevne til fulde, hvilket jeg med mine “kun” 15 timer om ugen mener at gøre. Alligevel er det, som om det enten ikke er nok, eller måske faktisk lidt for meget. I hvert fald blev jeg en smule forvirret, da jeg i god tro kontaktede en sagsbehandler for at høre, hvorvidt jeg måtte være frivillig i min fritid.

Det var, som om jeg var den første borger, der nogensinde stillede det spørgsmål, hvilket jeg dog har meget svært ved at tro på i denne altruistiske tidsalder. Men jeg fik i hvert fald intet klart svar på mit ellers ret klare spørgsmål.

Det, jeg til gengæld fik at vide, var, at jeg skulle forsøge mig med en Google-søgning, jeg fik en henvisning til en fagforening, og så fik jeg en semitruende kommentar om, at jeg ikke skulle skilte for meget med min »uregistrerede arbejdsduelighed«.

Samtalen

Det, jeg tog med fra den samtale, var, at jeg bare helst skulle holde mig fra det frivillige arbejde, og hvis jeg endelig skulle arbejde frivilligt, så skulle jeg i hvert fald ikke gå sådan og skilte med det ved at ringe til jobcentret og spørge ind til det.

Og det viser noget om systemets forventninger til én som mig. Nemlig, at man som fleksjobber helst skal være både rask og syg på samme tid – i et blandingsforhold, som ingen kender. Med andre ord skal man arbejde, så meget man kan, men slet ikke bruge sin fritid på noget som helst. For så kunne man jo lige så godt have brugt den energi på at arbejde mere.

Men det, samfundet – og i særdeleshed jobcenteret – glemmer, er, at vi syge individer altså ikke kun er påvirket af vores sygdom på jobbet, men at sygdom har en holistisk tilgang til livet. Vi er med andre ord altid syge og i bedste fald periodevist symptomfrie.

Derfor er det også så ubeskriveligt vigtigt, at vi kan få lov til at fylde vores liv med noget, der giver os værdi både på og uden for arbejdspladsen, da de gode dage som regel er en mangelvare.

Beklageligvis er det ikke den tilgang, vi som fleksjobbere bliver mødt med, når vi henvender os til vores sagsbehandler. Eller når vi, med viden om oplysningspligt og økonomiske sanktioner, retter henvendelse til den instans, vi tror har rede svar og er pålagt at hjælpe. Men nej sådan virker det ikke på jobcentret, de burde uddannes mere til at kunne forstå hvad der har gjort at nogle mennesker grundet den ene eller anden form for handicap også har et behov for fritid!.

Good design is obvious, great design is transperant.

[/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Brown Bag

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

Husky

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Indlægget Fleksjob strammere end fængsel? blev først udgivet på www.grandts.com - 2008 - 2026 V. 24.0.

5 signaler på dit job

John Grandt — Tue, 11 Aug 2026 05:22:26 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

De 5 største faresignaler på dårlig ledelse

Side Photo Courtesy of Markus Spiske unsplash.com

Everyone rises to their level of incompetence. Laurence J. Peter, “The Peter Principle” American teacher and writer (1919 – 1988)

» I en organisation forfremmes enhver op til sit inkompetence niveau. «

1. Ligegyldighed: Medarbejderne opfører sig som maskiner – og gnisten er væk.

2. Ensidig bundlinjefokus: Selv om økonomien er vigtig, er det ikke her, kilden til medarbejdernes motivation og trivsel på jobbet skal findes. Ensidig fokus på bundlinjen er en dræber.

3. Mangel på kompetencer hos ledelsen: Manglende lederuddannelse og træning.

4. En dårlig kultur: En ledelseskultur, der fokuserer på det forkerte – eksempelvis udelukkende bundlinje.

5. Trivselsundersøgelsen bliver ignoreret: Medarbejderne yder et bidrag til trivselsundersøgelsen. Derfor er det et udtryk for dårlig ledelse, når ledelsen ikke tager resultaterne alvorligt eller læser resultaterne, som fanden læser biblen. Medarbejderne skal inddrages – og resultaterne skal omsættes i aktiviteter.

De gode viljers fallit

Det at være leder kræver ifølge Anita Mac (RUC-forsker Anita Mac) en god og solid lederuddannelse. Derfor begår mange virksomheder og organisationer en stor fejl, når de forfremmer en dygtig fagmedarbejder til leder – blot fordi medarbejderen gør sit nuværende job godt.

“Du kan jo sagtens være eksempelvis en forrygende sælger og dagligt yde en toppræstation uden samtidig at have de kompetencer, der skal til for at lede en salgsafdeling”, siger Anita Mac.

“Når en dygtig fagperson bliver udnævnt til leder, sker der typisk det, at afdelingen bliver ledet efter en buket af nogle tilfældige, lommefilosofiske principper, der er plukket og samlet hist og pist. Lederen har ganske enkelt ikke nogle gode og konkrete værktøjer til professionel ledelse, og derfor bliver ledelsen et sammenkog af tilfældigt høstede erfaringer”.

Dette uprofessionelle lederskab skaber ifølge Anita Mac en uklar afgrænsning af roller og arbejdsopgaver i organisationen samtidig med, at ingen medarbejdere får udstukket konkrete succeskriterier for deres arbejde. Og så er kimen til stress hos medarbejderen sået.

“Hvis du som medarbejder ikke har klart definerede opgaver og samtidig ikke ved, om du udfylder dit job godt nok, ender det med, at du bare halser af sted med bankende hjerte. Manglende ros, anerkendelse og feedback er en alvorlig stressfaktor i det moderne arbejdsliv”, siger Anita Mac.

“Hvis en medarbejder ikke ved, om han eller hun gør sit job godt, så vokser usikkerheden frem”.

Se muligheder og begrænsninger

“Det er ledelsens ansvar at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og leverer varen”, fastslår Anita Mac.

Men det kræver professionel ledelse at skabe et sundt miljø på arbejdspladsen. Det kræver nemlig, at lederen både tør se på muligheder og begrænsninger i stedet for at lade sig rive med af én bestemt trosretning eller religion.

Anita Mac peger på, at der i princippet er to trosretninger inden for moderne ledelse, nemlig arbejdsmiljøtilgangen og HR-tilgangen:

“Når vi taler arbejdsmiljø, forbinder mange ledere det med en beskyttelsestilgang. Det handler om at beskytte medarbejderne mod fysiske og psykiske arbejdsskader. Når vi på den anden side taler HR eller Human Resource-tilgangen, så handler det om at se muligheder. HR-tilgangen er en meget jubelagtig tilgang, hvor det er let at blive revet med af begejstring for, hvad vi alle sammen kan udrette.”

Ifølge Anita Mac er det ledelsens ansvar og udfordring at kombinere de to tilgange:

“Det skal nemlig både være trygt og udviklende at være på en arbejdsplads, og den gode leder ved, at det ene ikke udelukker det andet. En god leder fjerner hindringer for sine medarbejdere og ser samtidig muligheder.”

Balance og belønning

Det er ifølge Anita Mac lettere sagt end gjort at være en god leder. Det kræver nemlig også, at man tør dele sin tvivl og sine tanker med sine chefkolleger. Hvis ikke medlemmerne af ledelsesteamet har et godt og tillidsfuldt forhold til hinanden med plads til idéudveksling og plads til at dumme sig, så bliver ledelsesjobbet en ensom post.

“Alle mennesker vil gerne bidrage med noget, som andre synes er værdifuldt. Det slår Anita Mac fast med syvtommersøm og påpeger, at det er et meget vigtigt budskab til enhver leder.”

Alle medarbejdere efterspørger ifølge Anita Mac en form for bedømmelse og et svar på spørgsmålet: Gør jeg det godt nok? Lever jeg op til forventningerne?

“Der skal derfor være balance mellem den indsats, medarbejderen yder, og den belønning som medarbejderen får. Og her taler vi ikke blot løn og frynsegoder, men bestemt også om social anerkendelse og tryghed på jobbet”, siger Anita Mac.

“Hvis der opstår for stor ubalance, så medarbejderens indsats er væsentlig større end belønningen, risikerer vi, at medarbejderen kommer ud på en farlig glidebane: Medarbejderen føler sig utilstrækkelig. Arbejdet og utilstrækkeligheden fylder mere og mere. Risikoen for, at medarbejderen bliver mentalt og følelsesmæssigt udkørt, er overhængende, og det fører til stress og i sidste ende decideret udbrændthed.”

Giv medarbejderne selvtillid

Mange ledere mener, at deres medarbejdere har brug for coaching og kurser i selvudvikling for at kunne yde toppræstationer. Men det er ifølge Anita Mac ikke det rigtige spor at slå ind på.

“Når vi taler selvudvikling, kommer det hurtigt til at handle om den enkeltes personlighed og selvværd. Faktisk kan man sige, at coaching kræver sjælen, hvis ikke coachen kender grænsen. Derfor er det utroligt vigtigt, at alt, hvad der hedder selvudvikling og coaching på jobbet, har det direkte og utvetydige formål at styrke medarbejderens faglige præstationer.”

“Det vigtige er jo ikke at overskride medarbejdernes personlige grænser, men at gøre dem gode til at præstere på jobbet. Derfor vil den gode leder undgå at gå for tæt på medarbejderne rent personligt og i stedet sætte fokus på det, der er vigtigt, nemlig medarbejderens kompetencer.”

John Grandt

“The great aim of education is not knowledge but action.”
—Herbert Spencer (1820–1903)

[/vc_column_text][vc_column_text] [penci_related_posts title=”Disse indlæg er måske også noget for dig” number=”4″ style=”grid” align=”none” displayby=”recent_posts” orderby=”random”]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_column_text]

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Indlægget 5 signaler på dit job blev først udgivet på www.grandts.com - 2008 - 2026 V. 24.0.

10 Stereotyper!

John Grandt — Sat, 28 Mar 2026 02:24:41 +0000

10 Stereotyper i trænings centret

Top Photo by Victor Freitas on Unsplash

De 10 klassiske træningstyper du (ikke) vil møde i fitnesscenteret – og hvordan du undgår at blive én af dem

At gå i fitnesscenter handler i bund og grund om at træne, få sved på panden og arbejde med sig selv – men det er også et socialt rum fyldt med alle slags mennesker. Nogle motiverer dig, andre distraherer dig – og så er der dem, du bare aldrig glemmer. Her får du en humoristisk og ærlig guide til de 10 mest ikoniske (og måske lidt irriterende) typer, du helt sikkert støder på i træningscenteret – og hvordan du undgår selv at ende i deres sko.

1. Stønneren / Brøleren

Den person, der får hele centeret til at tro, at nogen er ved at gå i fødsel – selvom det bare er en biceps curl med 14 kg. Træning kræver anstrengelse, ja, men husk – du er i et træningscenter, ikke en Tarzan-film. Hold lydene moderate. Andre vil takke dig.

2. Den døve DJ

Ja, musik er en kæmpe motivationsfaktor – men når alle omkring dig også hører din playliste, er grænsen nået. Du træner, du er ikke DJ til en techno-festival. Brug hovedtelefoner med måde og skån både andres og dine egne trommehinder.

3. Catwalkeren

Mode og træning er ikke det samme. Du skal ikke til casting hos Gucci, men derimod løfte vægte og svede. Drop makeup-krigsbemalingen og jeans med bælte – og find de gode træningssko og funktionelt træningstøj frem.

4. Svineren

Du har sikkert stået klar ved en maskine kun for at finde den overfyldt med vægtskiver som et opmagasineret byggemarked. Ryd op efter dig selv! Det er almindelig respekt og god stil – og en grundregel i ethvert fitnesscenter.

5. Ego Løfteren

Der er forskel på at udfordre sig selv og forsøge at imponere hele centeret med dårlige teknikker og alt for tunge vægte. Træn smart, ikke tungt for enhver pris. Husk: Træning handler om fremskridt – ikke showoff.

6. Bare Tæer og Sandalfolket

Sokker og sandaler hører til i kolonihaven – ikke i centeret. Brug rigtige træningssko. Det er både for din egen sikkerhed og for alle andres skyld. Og nej, ingen vil se dine hullede sokker eller dine H2O-sandaler fra 1999.

7. Lovbryderen i squatracket

Der findes uskrevne regler i træningscenteret. Den største? Du curl’er ikke i squatracket! Biceps curls hører hjemme ved spejlene – ikke på andres hellige ben-dag-station. Vis respekt for andres træning.

8. Sludrehovedet

Du er der for at træne, ikke for at deltage i et talkshow. Smalltalk er fint – men ikke når folk er midt i et sæt. Læs kropssprog og giv plads til fokus. Hold snakken til bagefter – gerne over en proteinshake.

9. “Ejeren” af hele centeret

Ham eller hende, der bruger fem maskiner på én gang og ser fornærmet ud, hvis nogen vover at bruge deres bænk i mellemtiden. Husk: Et center er et fællesrum. Del udstyret, og giv plads til andre.

10. Tidsfordriveren

Du har siddet i benpressen i 12 minutter… og brugt 11 af dem på Snapchat, Tinder og takeaway-apps. Træn når du træner – scroll når du er færdig. Andre venter, og træningsflowet lider, når du optager pladsen uden formål.

Afslutning: Træn med respekt – og humor

Fitnesscenteret er et sted for personlig udvikling, fysisk fremgang og fællesskab. Ved at kende og undgå de klassiske faldgruber og stereotyper viser du ikke bare respekt for andre – du får også selv mere ud af din træning. Og husk, vi laver alle fejl indimellem. Så grin, lær – og træn videre med både god energi og god etikette.

”Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at lave en.”
– Elbert Hubbard

God træning – og pas nu på squatracket!

Indlægget 10 Stereotyper! blev først udgivet på www.grandts.com - 2008 - 2026 V. 24.0.